Printvenlig side Kontakt HealthCare Danmark

HealthCare Danmarks værdigrundlag

Mennesker i fokus
Vi har indflydelse på mange menneskers dagligdag. Der er 120.000 ansatte i danske private og offentlige virksomheder, som er brugere af vores sundhedsfremme- og helsekoncept.

HealthCare Danmark vil som princip handle med kunder i hele Danmark, idet vi anser vore produkter for at dække basale nødvendigheder i relation til sundhedsfremme og helse i bred forstand.

I forhold til egne medarbejdere vil vi søge at behandle dem, som vi behandler familie og gode venner. Medarbejdere er ikke blot en ressource, som er tilfældet med maskiner, bygninger og kapital. Medarbejdere er mennesker - med idéer, engagement, behov, ønsker, ansvar, kompetence, og – ind imellem problemer.

Idéer, ønsker og behov vil vi lytte til. Engagement, ansvar og kompetence vil vi møde med udfoldelsesmuligheder og vi vil hjælpe med problemer, i det omfang, jobbet har noget med dem at gøre og/eller kan bidrage til at løse eller mindske dem.

Åbenhed og troværdighed
Hvis vi skal gøre os fortjent til den anerkendelse og respekt, som vi stræber efter, skal vi ikke bare gøre tingene ordentligt. Vi skal vise, at vi gør det.

Det forudsætter, at vi opleves som en troværdig og pålidelig virksomhed. Derfor skal vi føre en aktiv informationspolitik, hvor vi systematisk fortæller vore interessegrupper, hvad vi gør, hvad vi påtænker at gøre – og hvorfor.

Derudover skal vi være åbne. Mennesker, der henvender sig, skal altid føle sig velkomne. Vi er interesseret i dialog og i at lytte til andre, så vi får viden om, hvordan omverdenen ser på os, og hvad vi efter andres mening kan gøre bedre.

Førerskab
HealthCare Danmark er til stadighed vækstorienteret og vil konstant stræbe efter at forblive en af de førende og mest succesfulde virksomheder indenfor sundhedsfremme og helse (sundhedsmanagement) for medarbejdere på danske virksomheder.

Derfor forsker vi hele tiden i nye metoder og processer for at kunne introducere nye og banebrydende tiltag, der kan tilfredsstille behovet for optimal helse for medarbejdere på danske virksomheder.

Det er vigtigt for os, at vores produkter er brugervenlige og så fleksible, at de kan indpasses overalt. Derfor satser vi på et bredt program af produkter.

Det skal være alment kendt blandt kunder, at et HealthCare Danmark produkt altid er identisk med høj kvalitet og effektivitet, så det betaler sig at investere i et HealthCare Danmark produkt.

Vore produkter vil sjældent være de billigste på markedet, men de skal kendes på et godt design, højeste nytteværdi og holdbarhed/effekt for pengene.

Partnerskab
Vore kunder skal opfattes os, som deres stabile og langsigtede partner, hvad angår sundhedsfremme og helse for deres medarbejdere, og ikke bare som en leverandør.

Kundetilfredshed er et af vore afgørende mål og succeskriterier. Det betyder, at vi lægger stor vægt på at vejlede kunderne, så at de får et produkt, der svarer til Deres behov – hverken mere eller mindre.

Det betyder, at vi lægger afgørende vægt på service, fordi vi tager ansvar for vore produkter – inklusiv ansvaret for kunde-træning samt udveksling og erfaring med leverandører og kunder.

Ansvarlighed
Vi vil udforske nye metoder til at optimere sundhedsfremme og helse for medarbejdere på danske arbejdspladser.

Forretningsmæssigt vil vi lægge vægt på at blive opfattet som fair og ordentlig — både af kunder, leverandører og konkurrenter.

Endelig vil vi holde os til det, vi er gode til. Det betyder, at vores indtjening primært skal komme fra den grundlæggende forretning, nemlig udvikling og salg af metoder til fremme af sundhed og helse for medarbejderne på danske virksomheder.