Sundhedsprofiler populære hos IBM
Siden efteråret 2003 har IBM fået gennemført flere hundrede sundhedsprofiler blandt medarbejderene. Det har givet overblik over medarbejdernes sundhedstilstand, et bedre arbejdsklima og mindre sygefravær
Sunde medarbejdere er et stort aktiv virksomheden
Når sundheden blandt de ansatte skal have et skub i den rigtige retning, er sundhedsprofiler et af de mest effektive midler, som virksomhedsledelsen kan tage i brug.
Janne Østerdal, der er Human Resource Manager for IBM i Danmark, fremhæver særligt to positive virkninger ved at anvende sundhedsprofiler som ledelsesredskab.
"For det første giver det sygdomsforebyggelse og dermed en bedre forretning, fordi vi på langt sigt opnår et mindre sygefravær.
Det andet det giver, er et godt arbejdsklima, fordi det er noget som medarbejderne opfatter som et gode", udtaler Janne Østerdal
Værdifuld viden
HealthCare Danmarks tilbagerapportering til ledelsen har givet IBM værdifuld viden om, hvad der skal til for at sikre en sund medarbejderstab også fremover.
"Når HealthCare Danmark har været igennem en passende stor gruppe, så får vi en tilbagemelding på, hvordan sundhedstilstanden er hos vores medarbejdere.
Vi ser selvfølgelig ikke noget på individniveau, men kun statistik på tværs af større grupper.
Det giver et godt indblik i, hvor der måske ellers skal sættes ind", vurderer Janne Østerdal.
HealthCare Danmarks rapport indeholder strategiske anbefalinger til sundhedsfremmende tiltag og giver også en benchmarking af virksomhedens samlede sundhedstilstand.
Rift om pladserne
De personlige sundhedsprofiler er blevet gennemført som et frivilligt tilbud til medarbejderne.
"Vi er nu i gang med anden runde med HealthCare Danmark og
begge gange har vi fået tilmeldinger til alle de pladser, vi har.
Vi har fået overtegnet listen i løbet af ganske få dage ligeså snart, der er blevet åbnet op for det.", fortæller Janne Østerdal, der opsummerer det samlede forløb således: "Jeg synes, det er gået utrolig godt, og vores medarbejdere er meget glade for det." De positive resultater har betydet, at IBM har valgt at udvide samarbejdet med HealthCare Danmark.
Hensigten er, at sundhedsprofilerne fremover skal være et løbende tilbud til alle ansatte hos IBM Danmark.


