Printvenlig side Kontakt HealthCare Danmark

"...sygefraværet er faldet betragteligt!"

Ingrid Mørk, Direktionssekretær, Aalborg Industries

I 2006 fik to medarbejdere i Aalborg Industries akutte sundhedsproblemer kort tid efter hinanden, og det satte tankerne i gang hos ledelsen. Man besluttede derfor at gøre 2007 til et sundheds- og velværeår.

- Vi nedsatte et udvalg, der skulle scanne markedet for leverandører af sundhedsydelser og vi fandt, at HealthCare Danmark havde en fleksibel tilgang, hvor vi kunne få variable ydelser, der tager udgangspunkt i vores behov, fortæller Direktionssekretær Ingrid Mørk, der siden starten har fungeret som leder af projektet.

Fysioterapi og holdbaseret motion
I samarbejde med HealthCare Danmark blev der oprettet en sundhedsklinik med en fast fysioterapeut, der udover at foretage behandlinger på bevægeapparatet, også tilbyder ergonomisk rådgivning.

- Sundhedsklinikken havde i en lang periode også kostvejledning på programmet, og det med en fantastisk succes, fortæller Ingrid Mørk og supplerer med, at ét af holdene på 25-30 mennesker præsterede at smide ¼ tons. HealthCare Danmarks slankekonsulent kunne både vejlede og motivere, og det gav de flotte resultater og en fantastisk holdfølelse, hvor alle støttede hinanden.

FAKTABOX:
Aalborg Industries producerer bl.a. skibskedler til hele verden med en markedsandel på 50%. På virksomhedens afdeling i Aalborg foregår der både hårdt fysisk arbejde og traditionelt kontorarbejde, men fælles for de ca. 500 medarbejdere er, at man mødes til en svedetur i det veludstyrede motionsrum et par gange om ugen.

Sundhedspriser til Aalborg Industries
Indsatsen for en øget sundhed gik faktisk så godt, at Aalborg Industries modtog Danica Pensions Sundhedspris i 2007 og Aalborg Kommunes Sundhedspris i 2008. For den medfølgende pengesum indkøbte man 13 spinning-cykler, der i dag udgør et af motionsholdene.

- I 2010 havde vi fire forskellige motionshold om ugen, der alle er så populære, at der er ventelister. Her i 2011 tilbyder vi bl.a. gymnastik, boksetræning, pilates samt et mave-ryg hold, fortæller Ingrid Mørk, der slutter af med at påpege, at indsatsen for en øget sundhed ikke kun gavner den enkelte medarbejders.
- Det er naturligvis også godt for virksomheden, at sygefraværet er faldet betragteligt.

Læs om IBM der har gennemført sundhedstjek siden 2003...
Læs mere om sundhedstjek/sundhedsprofiler her...